Brøndby-profil tog snakken: Ikke brug for, at de opfører sig sådan
Sean Klaiber og Daniel Wass tog snakken med Brøndby-fansene efter de store protester mandag aften.

Mandag aften var der stort palaver på Nature Energy Park i Odense.
Da anden halvleg af opgøret mellem OB og Brøndby IF løb af stablen, begyndte Brøndbys fans nemlig at smide guldmønter og tennisbolde på banen i protest mod TV-rettighedshaverne og de sene kamptidspunkter i 3F Superligaen.
Efterfølgende blev kampen afbrudt, og dernæst løb Daniel Wass og Sean Klaiber ned for at tale med de medrejsende fans, hvilket Klaiber kommenterede på efter kampen.
- Vi vil bare spille fodbold. Dommeren gjorde det meget klart: Fansene skal opføre sig ordentligt, ellers bliver kampen aflyst. Det er der ingen, der har lyst til.
- Vi vil spille fodbold for dem (fansene, red.), for vi elsker dem. Som hold har vi brug for dem hele sæsonen, det var derfor Wass og jeg gik derned for at sige: "Kom nu gutter, vi har brug for jer, fortæller Sean Klaiber til TV 2 Sport og fortsætter.
- Jeg vil ikke gøre noget stort problem ud af det. De har noget imod, ja. Jeg ved ikke hvad, men vi er her for at spille fodbold og for at spille for dem. Brøndby er en kæmpe klub med mange fans i det her land, og de skubber os frem. Vi har ikke brug for, at de ikke opfører sig ordentligt - vi skal være der for hinanden og gøre hinanden stærkere, fortæller Sean Klaiber.

Du kan læse meget mere om kampen og de store protester lige her:

Brøndby IF
OB
Sean Klaiber













