AGF kan vinde guld i år!
Det kan godt være, at de gør, hvad de kan, for ikke at lade sig rive med af stemningen i Aarhus – men så gør jeg det. AGF kan vinde guld i år!
AGF9 sejre ud af 10 mulige taler sit eget tydelige sprog, men mit postulat bygger lige så meget på de præstationer, der ligger bag de mange sejre, de har fået. Og når et hold viser det, over en så lang periode som AGF har gjort nu, så forventer jeg om ikke andet, at de spiller med om mesterskabet indtil det allersidste. Sker det, så har de hele Aarhus i ryggen, klar til at skubbe dem det sidste stykke ind over målstregen!
Tidligere har jeg også været skeptisk i forhold til bredden i truppen – og ja, den kunne være endnu bedre end den er, men det er som at troen og euforien i truppen gør, at nye unge spillere bare træder ind og vil lege med - senest illustreret af Stefan Tchamche i Brøndby og Frederik Emmery mod FC Nordsjælland. For det virker som om, at de bare nyder at spille fodbold, hvilket er en præstation i sig selv, når vi alle ved, hvilken dyne af pres og forventninger, der kan ligge hen over AGF.
Jeg kan vel næsten ikke rose Jakob Poulsen mere, end jeg allerede har gjort, men det arbejde og den forvandling han har lavet i AGF, er noget af det mest markante jeg har set i Superligaen i mange sæsoner. Læg dertil hans evne til at ændre kampene til AGF’s fordel med de helt rigtige indskiftninger og vel egentlig det at få spillerne til at udfolde deres potentiale til tæt på 100 procent, ja så må jeg som dansklærer sige, at det trænerarbejde giver et 12-tal.
Lige nu ridder AGF på en bølge af selvtillid og en vanvittig tro på egne evner. De giver ikke op. Lige meget, hvor svært det ser ud, så tror de på, at de kan score mål og komme tilbage. Det forstærkede kampen i Brøndby, hvor de i det 86. minut var nede 3-1, scorede to mål og fik et point med fra Brøndby Stadion. Der tænkte jeg, at når AGF får point i sådan en kamp på udebane i Brøndby, så kan de blive mestre.
Kan det blive ved?
Jeg er med på, at sæsonen stadig er meget lang, og at der venter et slutspil, hvor toppen møder hinanden indbyrdes to gange yderligere. Og der kan selvfølgelig nå at ske rigtig mange ting inden de sidste spillerunder.
Kigger AGF cirka 88 kilometer mod vest, så finder de den væsentligste årsag til, at de ikke lader sig rive alt for kraftigt med.
FCM stormer ganske enkelt derudaf både i Superligaen og i Europa. De har en voldsom offensiv med superligatopscorer Franculino i storform, men samtidigt lukker de også af defensivt. I Tullberg har de fået en træner, der sætter høje krav til sine spillere. De skal arbejde i holdets tjeneste i begge retninger, og det er selvfølgelig en kunst med en så bred og stjernespækket trup. Det er han lykkedes med indtil videre, og hvis ikke en Simsir gør sit arbejde, så bliver der brølet så højt ude fra sidelinjen, at det ligner Simsir får stød i kroppen. Det klæder FCM - og det klæder det holdmæssige udtryk, som er blevet mere helstøbt under Tullberg.
Når FCK at rette op?
Apropos at få det maksimale ud af den enkelte spiller, så må man sige, at FCK i den grad halter efter i øjeblikket. Spillet går langsomt, de skaber ikke meget og frem for alt, så får de ingen sejre på kontoen. Lige nu er de otte point efter AGF og seks point efter FC Midtjylland. Det er ikke nemt at se, at det stort set er det samme hold, der for bare fem måneder siden kørte en sikker 'The Double' hjem til København, og som startede den nye sæson lige så godt. Omvendt, så giver det også et håb om, at hvis de rammer topniveauet, så kan de melde sig ind i kampen om mesterskabet igen. Men toget kører nu, hvis de skal med. For som de selv siger, så er Superligaen det vigtigste. Lige nu er det bare ikke bakket op af udtrykket på banen, og for mig ligner det en trup, som har nået deres mål – at spille i Champion League.
De næste to kampe i Superligaen venter Fredericia på hjemmebane og Vejle ude – de to kampe skal give 6 point, hvis ikke de skal sættes af. Får de som forventet 6 point i de to kampe, så holder de sig inden for rækkevidde af AGF og FCM, og så kan Sune Schmidt Nielsen og resten af den sportslige sektor hen over vinterpausen evaluere og bruge nogle af de mange Champions League-millioner til at finde en ny 9’er, så de ikke skal hænge deres hat på en 17-årig islænding og en Andreas Cornelius, som alt for sjældent er til rådighed.
Brøndby IF – en dark horse
Lad os sige det som det er. Brøndby bliver ikke mestre i år. De ligger med 22 point, det samme som FCK, men med en kamp i hånden, hvor de i aften møder OB på udebane. De tre andre hold er bare foran dem, er bare stærkere, men på trods af det, så synes jeg, der blæser nogle positive vinde i Brøndby. Noah Nartey og Jacob Ambæk blomstrer op som en del af strategien med masterclass og den nye træner Steve Cooper er kommet til med stor autoritet og gode kommunikative evner. Med formnedgang hos de andre hold og formfremgang hos Brøndby IF, så kan de være en dark horse til at spille med om mesterskabet til sidst.
