Vejle-stopper: Det gør ondt på selvtilliden
Vejle har indkasseret ti mål i tre kampe, og det gør ondt på en af lederne i den hårdtprøvede defensiv.

Det er hårdt at spille i midterforsvaret i Vejle Boldklub for tiden.
Holdet har indkasseret ti mål i de seneste tre kamp, og søndag blev der på ny lukket mål ind i 1-2-nederlaget til Silkeborg.
Det begynder at sætte sig på selvtilliden, fortæller rutinerede Lasse Nielsen.
- Ét er at tabe, men som forsvarer gør det ekstra ondt, når man giver så mange mål væk. Det er ikke sjovt, og det er klart, at man må se indad og se, om vi kan gøre det bedre.
- Specielt for os defensive spillere - og for mig personligt - så er, udover at vinde, et clean sheets jo det næstbedste, man kan få. Så nej, det gør ondt på selvtilliden, udtaler Nielsen til Campo og pressen efter nederlaget.

Lasse Nielsen udgjorde i dagens anledning et nyt tremandsforsvar sammen med Valdemar Lund og Stefan Velkov, men man skal lige lære at finde hinanden.
- Selvfølgelig mangler der måske lige lidt relationer med tre-mands-forsvar, som vi har trænet på i to dage. Så det skal være bedre, men det er ikke sådan, at man kan bebrejde systemet overhovedet, slutter den 37-årige stopper.
Vejles cheftræner havde vraget Christian Sørensen op til dagens kamp. Læs mere her.

Vejle Boldklub












