Unge håb imponerer for AGF: Har selv stået på stadion og sunget sange Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Unge håb imponerer for AGF: Har selv stået på stadion og sunget sange

Frederik Emmery og Stefen Tchamche har i AGF’s seneste to kampe været enormt vigtige.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De har for alvor tur i den i Aarhus for tiden.

Fredag aften snuppede AGF endnu en sejr i Superligaen, da FC Nordsjælland blev slået med 1-0.

Her var det unge Frederik Emmery, der stod for kampens eneste mål, og det var selvsagt en stor oplevelse for den 18-årige AGF-spiller.

- Jeg har selv stået på stadion og sunget sange, og så er det ret vildt at opleve, at de synger om mig. Jeg tager det hele ind og nyder det så meget, jeg kan, siger Frederik Emmery til Aarhus Stiftstidende efter kampen mod Farum-klubben.

Ugen forinden var det den unge holdkammerat Stefen Tchamche, der blev den store helt for AGF, da holdet med et sent comeback snuppede et point på Brøndby Stadion.

Frederik Emmery nyder at kunne dele den seneste succes med den et år ældre holdkammerat.

- Da Stefen scorede i Brøndby var jeg pisseglad på hans vegne. Vi har også talt om det sammen, at vi så frem til, at vi begge kunne lave vores første mål for AGF.

- Det er klart, da jeg så ham gøre det i Brøndby i søndags, så tænkte jeg, at det vil jeg også gerne prøve, siger Frederik Emmery til Aarhus Stiftstidende.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I skrivende stund har AGF 30 point efter 13 kampe i 3F Superligaen.

Klubben har kun tabt en kamp i denne sæson, mens det er blevet til ni sejre og tre pointdelinger.

Næste opgave er mod forfølgerne fra FC Midtjylland på MCH Arena.

Læs mere om Frederik Emmery her:

Glad AGF-helt: Lidt surrealistisk, men pisse fedt

Mest læste

Notifications

Notifikationer