Schmeichel og Celtic taber topbrag: Overraskende førerhold trækker fra
Kasper Schmeichel og Celtic løb ind i sæsonens andet liganederlag mod ligaens overraskende førerhold.

Hvem havde lige set den komme?
Traditionsklubben Hearts har fået en glimrende start i den skotske Premiership, hvor holdet i øjeblikket indtager førstepladsen.
Søndag eftermiddag stod mandskabet dog overfor de forsvarende mestre fra Celtic med Kasper Schmeichel mellem stængerne.
Her var ligaens førerhold undertippet, men endte alligevel med at løbe med en overraskende sejr på 3-1.
Allerede efter otte minutter fik hjemmeholdets tilskuere noget at juble over, da Celtic-spilleren Dane Murray sendte bolden i eget mål.
Føringen holdt dog kun fire minutter, inden veteranen Callum McGregor udlignede for Celtic.
Men Hearts er ikke ubesejrede for ingeting.
Kort inde i anden halvleg fik Hearts både bragt sig foran med 2-1 og 3-1.
Celtic og Kasper Schmeichel kunne ikke finde et modsvar, og de forsvarende mestre er nu otte point efter Hearts efter blot ni kampe.
Hearts har 25 point efter de første ni spillerunde, hvor det er blevet til otte sejre og en enkelt deler.

I den danske Superliga er det AGF, der noget overraskende ligger nummer et.
Læs mere om aarhusianernes unge håb her:

Celtic
Kasper Schmeichel













