Første sæsonstart: Isaksen og Lazio forværrer jammerlig Juve-stime
Gustav Isaksen var med fra start, da Lazio slog Juventus.

Gustav Isaksen har haft en kedelig start på den nye sæson.
Den danske landsholdsspiller har nemlig misset det meste på grund af kyssesyge, men søndag aften fik han sin første start i sæsonen.
Her blev det til 82 minutters spilletid for den tidligere FC Midtjylland-stjerne, da Lazio fik skovlen under Juventus med en 1-0-sejr.
Opgørets enlige scoring faldt allerede i det 9. minut, da Danilo Cataldi lagde bolden af til kroatiske Toma Basic, som tog chancen fra distancen og bankede den ind bag Mattia Perin i Juve-buret.

Selvom der var rigeligt med tid til at finde en udligning, så lykkedes det aldrig for gæsterne fra Torino, som i stedet måtte se sig slået med 1-0.
Således fortsætter Juve-krisen, da Den Gamle Dame nu har spillet otte kampe uden at vinde.
Dog er Juventus stadig at finde på ottendepladsen i Serie A, mens Lazio nu er ét enkelt point efter og på tiendepladsen.
Du kan se hele stillingen i Serie A ved at klikke lige her.
Juventus
Lazio
Gustav Isaksen












