Trods tremålsføring: United slider sejren hjem mod Brighton
Manchester United tager endnu stort skridt op i Premier League-tabellen.

Presset er lettet en hel del på Ruben Amorim de seneste 21 dage.
Lørdag aften kunne presventilen være blevet løsnet yderligere, men det der ellers lignede en stensikker Manchester United-sejr skulle holdet dybt ind i overtiden for at sikre.
I sidste ende slog Manchester United Brighton 4-2.
Dermed har Manchester United vundet sine seneste tre kampe i Premier League i træk for første gang siden august 2024.
Du kan se mål og højdepunkter fra kampen nederst i artiklen.
Glæden i Manchester bliver næppe mindre af, at det var to klubbens nyindkøb, Matheus Cunha og Bryan Mbeumo, der stod for holdets første, tredje og fjerde scoring krydret med en scoring fra veteranen Casemiro.
Det var tilmed også en Manchester United akademispiller, der scorede kampens fjerde mål.

Godt nok er det mere end ti år siden, Danny Welbeck har repræsenteret sin barndomsklub i Premier League, men lørdag kom han for syvende gang i karrieren på tavlen mod sin tidligere klub med et mål direkte på frispark.
Målet, der faldt som en reducering til 3-1 med et kvarter tilbage af kampen, må danske Patrick Dorgu tage sin del af ansvaret for.
Den danske landsholdsspiller var få minutter forinden kommet på banen, og med sin første aktion i kampen smed han bolden væk i et United-angreb, og efterfølgende var han nødt til at trække nødbremsen mod den tidligere OB-angriber Yankuba Minteh.
Kun Mintehs lidt for lange afsluttende træk kunne forsvare, at den danske back ikke blev vist ud to minutter efter sin indskiftning.
To minutter inden i de syv tillægsminutter blev spændingen akut for tilskuerne på Old Trafford, da Charalampos Kostoulas efter et hørnespark reducerede yderligere.
I syv minutters overtid fik Bryan Mbeumo lukket og slukket med sin anden scoring i kampen.
Efter en rædderlig start på sæsonen rykker Manchester United med lørdagens sejr op på Premier Leagues fjerdeplads. Både Liverpool, Bournemouth, Tottenham og Crystal Palace kan dog tage pladsen fra dem senere på weekenden.
Mål og højdepunkter fra kampen:
Manchester United
Brighton & Hove Albion
Casemiro












