Trods nyt nederlag i Japan: Kasper Junker øjner overlevelse
Nagoya Grampus er så godt som reddet i J-League.

Når man ikke selv kan klare ærterne, er det godt, at man kan få hjælp udefra.
Lørdag tabte Kasper Junker og Nagoya Grampus for 15. gang i sæsonen i den japanske J-League, men alligevel er der forløsning i danskerklubben.
Selvom Junker og Nagoya selv tabte 0-2 hjemme til G-Osaka, så tabte Yokohama FC samtidig 2-0 til topholdet Kashiwa, og det var gode nyheder.
Med tre kampe tilbage af den japanske J-League er der dermed fortsat otte point mellem Junkers Nagoya Grampus over nedrykningsstregen og Yokohama FC under stregen.
Det betyder, at Nagoya og Junker skal tabe alle sine tre resterende kampe, mens Yokohama FC skal vinde sine tre resterende, og det er der ikke lige umiddelbart noget, der tyder på.

Yokohama FC skal allerede i næste spillerunde - der først spilles 8. november - møde ligaens førerhold Kashima Antlers på udebane. Kashima skal bruge en sejr for at holde forfølgerne bag sig.
Kasper Junker fik de sidste 11 minutter i lørdagens kamp, men han formåede altså ikke at komme på tavlen for anden gang i sæsonen.
Junker har kontraktudløb i Japan ved nytår.













