Tre kampe på seks dage: Ingen undskyldninger
Steve Cooper varsler ingen undskyldninger for deres kommende fodbolduge, som indeholder hele tre kampe.

📍 Campo i Brøndby
Revanchekamp mod Alexander Zorniger og to gange kunstgræs på udebane.
Eller med andre ord, så venter OB mandag, Nordsjælland torsdag og Silkeborg søndag for Brøndby IF i den kommende uge.
Det er uden tvivl en hård prøve, der venter for Steve Coopers tropper, men cheftræneren har ingen klager over planlægningen af, hvor kampene ligger, eller at FC Nordsjælland i midtugekampen har to ekstra hviledage i forhold til hans Brøndby-hold.

- Ingen undskyldninger, og hvis vi tænker for meget over det, så kan det godt gå hen og blive til en undskyldning. Og den tilgang kan jeg slet ikke lide. Det er et tæt kampprogram, men tre kampe på en uge er fedt, sagde Steve Cooper til Campo & 3point.dk
- Vi spiller for at vise, hvad vi kan. Og der venter en test for os fysisk, mentalt og alt det, der ellers kommer med en fodboldkamp. Jeg vil gerne se drengene an hele tiden - eksempelvis i sådanne udfordringer som denne - og i disse har jeg til opgave at sørge for, at de kan håndtere den.
- Det er sådan, vi bliver klogere på dem, og hvordan vi skal forbedre os. Der er også meget snak om starttidspunkter på de her kampe og sådan nogle ting, og der er meget, jeg ikke elsker omkring det. Men jeg kan ikke ændre det, derfor vil jeg hellere kigge ind i, hvordan vi kan håndtere de her udfordringer og vise en rigtig god udgave af det, vi kan.
- Så jeg glæder mig til at se, hvordan vi klarer os igennem denne periode med tre kampe på en uge.
Selvom den kommende uge er et interval med tre kampe på seks dage, så har Brøndby-spillerne under Cooper haft tre kampe på syv dage, og så er det heller ikke første gang de spiller på kunstgræs med briten som cheftræner.
Da der i slut september var sidste omgang pokalbold, bød det på en tur til Sundby Idrætspark mod B.93, mens brøndbyernes if havde AGF inden pokalkampen og OB hjemme efter.
Her blev det til to sejre og ét nederlag, som faldt mod AGF, der virkelig er flyvende for tiden.
Men til mandagens opgør mod OB i Odense er der alligevel lidt kriller i truppen, for Sho Fukuda, der udgik med sygdom mod AGF i søndagskampen, døjer stadig med at komme ovenpå. Læs mere om det her:

Brøndby IF












