N’Doye lander første cheftrænerjob Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

N’Doye lander første cheftrænerjob

Den tidligere FCK-profil har taget hul på trænerkarrieren.

Dame N'Doye i tiden i F.C. København.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dame N'Doye har holdt sig ude af rampelyset, siden han i 2020 stoppede sin karriere.

Fem år på bagkant er der igen nyt for den i dag 40-årige tidligere superligatopscorer.

Han er nemlig blevet cheftræner.

Det er den senegalesiske klub Entente Sportive Grand Yoff, der spiller i den fjerdebedste senegalesiske række.

- Klubben Entente Sportive Grand Yoff har den store ære at annoncere ankomsten af den tidligere senegalesiske landsholdsspiller Dame Ndoye som ny cheftræner.

- Som en markant skikkelse i senegalesisk fodbold er Dame Ndoye kendt for sin seriøsitet, dedikation, disciplin og professionalisme – kvaliteter, der gør ham til en vigtig ressource i klubbens arbejde med at realisere sine ambitiøse mål.

Dame N'Doye i tiden i F.C. København.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Han vil blive støttet i sit arbejde af en teknisk stab, hvis sammensætning vil blive offentliggjort officielt inden for kort tid, lyder det på facebook fra den senegalesiske klub.

Efterfølgende har klubben offentliggjort, at det bliver Assane Fall, Koto og Ibou Cissé, der vil ledsage N'Doye i den kommende sæson som henholdsvis assistenttræner, målmandstræner og fysisk træner.

Dame N'Doye nåede at spille 217 kampe for F.C. København af to omgange.

Først fra 2009 til 2012, og efter ophold i Lokomotiv Moskva, Hull City, Trabzonspor og Sunderland vendte han i sommeren 2018 tilbage til København, hvor han spillede til august 2020.

Han scorede i alt 118 mål for københavnerne, som han var med til at gøre til danmarksmestre i både 2009, 2010, 2011 og 2019.

Mest læste

Notifications

Notifikationer