Kontraktudløb fylder ikke hos Cooper: Kan ikke tænke sådan
Steve Cooper har ikke det in mente, at flere af hans spillere har kontraktudløb til sommer.

📍 Campo i Brøndby
Marko Divkovic og Daniel Wass må uden tvivl være på Benjamin Schmedes' skal-forlænge-liste.
For udover de verserende kontraktforhandlinger Brøndby IF har bekræftet, at de har med klubbens to største talenter i Jacob Ambæk og Noah Nartey.

Så har Divkovic og Wass udløb i sommeren 2026. Og indtil videre har begge vist sig som værende to nøglebrikker i Coopers Brøndby.
Men på Steve Coopers taktikbræt er kontraktlængder og deres tid til udløb ikke en faktor i, hvordan han sætter hold i Brøndby. I hvert fald ikke lige nu.

- Ikke for nuværende, nej. Og hvad er vi i nu, Oktober?, svarede Steve Cooper kort på spørgsmålet om kontraktudløb hos spillere udgør en rolle i hans forberedelser.
- Jeg kan heller ikke tænke på den måde, og det gør andre trænere forhåbentlig heller ikke.
- Jeg tænker ikke så meget på sådanne faktorer i øjeblikket. Jeg er stadig ved at blive klogere på spillerne, fordi vi gennemgår - jeg gennemgår i hvert fald - noget på ny her i Brøndby. Og jeg ser også stadig spillerne i et nyt lys i visse kamp- og træningsscenarier.
- Det er stadig nyt for mig her, hvor jeg er i færd med at opleve ting for første gang og se spillerne an for første gang i konkrete momenter. Så for mig ligger mit fokus hellere der, end det som er ude i perifien.
Daniel Wass har primært været brugt på sin vante plads på midtbanen, mens Marko Divkovic tværtimod er blevet brugt som venstresidens altmuligmand.
Men nede i FC Emmen render Brøndbys unge venstreback Lukas Larsen rundt, hvortil han er lejet ud for sæsonen. Men her ville Menno van Dam godt holde på den unge dansker, der gør et ganske glimrende i Holland. Læs mere om det her.

Brøndby IF
Daniel Wass












