Hillerød med hul: Stikker af i toppen
En oprykning begynder at se mere og mere sandsynlig ud for slotsbyens helte efter udesejr over Hobro.

Efter næste runde er de halvvejs, og også der vil Hillerød Fodbold være sikre på at ligge til oprykning.
Det er et faktum, efter den nordsjællandske klub lørdag med en 1-2-sejr ude mod Hobro sikrede sig sæsonens ottende sejr.
Sejren blev grundlagt allerede efter 66 sekunders spil, hvor Rasmus Møller headede topscorer Adrian Justinussens indlæg i mål fra tæt hold.
Hjemmeholdets Søren Andreasen udlignede midtvejs i første halvleg, inden topscorer Adrian Justinussen selv headede føringen tilbage på nordsjællandske hænder kort før pausen.
Med sejren og de tre point udnytter Hillerød til fulde, at forfølgerne fra AC Horsens og Lyngby begge har tabt deres kampe i denne runde.

Nordsjællænderne ligger alene i spidsen for Betinia Liga med 27 point, mens Hvidovre følger med 24. Yderligere efter følger Lyngby med 23 point, AC Horsens med 22 point og AaB, Kolding og B.93 alle med 21.
Hobro misser muligheden for at overhale HB Køge i bundstriden, og nordjyderne ligger således fortsat næstsidst på den ene af de to nedrykningspladser.
Rasmus Møllers lynmål til 0-1 for Hillerød:
Adrian Justinussen header Hillerød på 1-2:
Hillerød Fodbold
Hobro IK












