Dortmund tilbage på sejrssporet med scoring i sidste minut Foto: Photo by Sascha Schuermann

Dortmund tilbage på sejrssporet med scoring i sidste minut

Storklubben snupper de tre point i sidste minut.

Foto: Photo by Sascha Schuermann
Bundesliga | Runde 8
| SIGNAL IDUNA PARK | 25 okt 2025-18.30
Borussia Dortmund
v v u t v
1 : 0
1.55
xG
0.39
Slut
FC Koln
u t t v u
M. Beier
90'+6'

Det så længe ud til, at det skulle ende uden mål på Signal Iduna Park i Dortmund, hvor FC Köln var på besøg.

Men i det 96. minut sneg bolden sig ind bag Marvin Schwäbe i Köln-målet, og så kunne indskiftede Maximilian Beier lade sig krone som matchvinder med den forløsende scoring.

Det betyder, at det gul- og sortklædte mandskab for nu beholder den tredjeplads, der havde været i fare, hvis ikke det var blevet til en sejr over Köln.

De to foregående kampe i Bundesligaen er nemlig også endt med pointtab for Kovacs mandskab, der har Leipzig og Bayern München over sig i tabellen.

Var det endt med 0-0, som det stod til længe, så havde både Stuttgart og Kasper Hjulmands Bayer Leverkusen chancen for at rykke forbi Dortmund i tabellen, hvis mandskaberne enten hentede henholdsvis ét eller tre point i deres kamp i runde otte.

Adyemi forsvarer bolden i hjørnet.
Foto: Sascha Schuermann/AFP/Ritzau Scanpix

Dortmund-lejren kan dog tørre sveden af panden. Ovenstående scenarie er nu fortid, efter at Beier sikrede de tre point. Nu kan kun Stuttgart med en sejr over Freiburg i morgen, søndag den 26. oktober, rykke forbi Dortmund i tabellen.

Se stillingen i Bundesligaen her.

Tidligere på dagen sikrede Wolfsburg sig en tiltrængt sejr takket være et mål, der blev sat op af to danskere.

Dansker sparker Wolfsburg ud af krisen mod HSV

Mest læste

Notifications

Notifikationer