Teenager bliver matchvinder for AGF i kampens døende minutter Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Teenager bliver matchvinder for AGF i kampens døende minutter

Frederik Emmery blev helten for AGF med en uhyre sen scoring, da FC Nordsjælland blev besejret med 1-0.

Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
AGF
v v v v u
1 : 0
Slut
FC Nordsjælland
t v t v v
Frederik Emmery
89'

Frederik Emmery glemmer næppe denne fredag aften foreløbig.

Det 18-årige AGF-talent blev nemlig helten, da han i det 89. minut blev matchvinder for De Hviie mod FC Nordsjælland, der gæstede Ceres Park Vejlby i det nordlige Aarhus.

Det aarhusianske mandskab er nu ubesejret i 11 kampe i Superligaen.

Superligaens aktuelle førsteplads fik en fin start på kampen med flere chancer, hvor blandt andre Patrick Mortensen var i centrum.

Andreas Hansen blev dog ikke for alvor sat på prøve i første halvleg - det blev han til gengæld i den grad i anden halvleg.

Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland var dog ikke i knæ i de første 45 minutter, og det var i virkeligheden også Farum-holdet, der var tættest på at bringe sig foran, men den anden Hansen-målmand, altså Jesper Hansen, reagerede hurtigt og afværgede et føringsmål til FC Nordsjælland.

Tidligt i anden halvleg fik AGF en stor gave, da Mark Brink i det 55. minut blev sendt tidligt i bad for en grim glidende tackling på Markus Solbakken, der måtte lade sig udskifte med en knæskade.

AGF kom i overtal, og det fik ikke så overraskende gæsterne til at trække sig tilbage. Al initiativ blev overladt til De Hviie.

Nordsjælland var presset i bund, og AGF-spillerne sværmede rundt om gæsternes felt.

Hansen afviste AGF gang på gang, men i det 89. minut kunne han ikke modstå presset længere, da Frederik Emmery tørrede Peter Ankersen og Villum Bertelsen ude i venstre side.

Teenageren snoede sig forbi de to Nordsjælland-spillere og sparkede med tåen bolden forbi Andreas Hansen til 1-0.

Målet var Emmerys første på seniorplan.

AGF vandt kampen med 1-0.

Aarhusianerne befinder sig på førstepladsen i Superligaen med 30 point.

(Du kan se highlights fra kampen øverst i artiklen)

Råd fra Vincent Kompany blev vendepunkt for AGF-stjerne

Mest læste

Notifications

Notifikationer