Råd fra Vincent Kompany blev vendepunkt for AGF-stjerne Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Råd fra Vincent Kompany blev vendepunkt for AGF-stjerne

AGF-stjernen havde Vincent Kompany som træner i to år.

AGF-spillerne jubler over en scoring.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kristian Arnstad har fået sit helt store gennembrud i AGF.

Arnstad har i denne sæson taget Superligaen med storm med fem mål og én assists i 12 kampe for De Hviie, der forud for 13. spillerunde befinder sig på ligaens førsteplads.

Den norske midtbanespiller kom til AGF fra Anderlecht sidste år, og i Belgien fik han et råd af sin daværende cheftræner, Vincent Kompany, der virkelig har gjort indtryk på ham.

- Jeg kan især huske én ting, han sagde til mig, da jeg kom til Anderlecht: “Du må gerne være genert uden for banen, men ikke på banen.” Det har jeg taget med mig. Når du er på banen, kan du ikke gemme dig, siger Arnstad til TV 2 Norge.

Arnstad var purung, blot 16 år, da han kom til den belgiske storklub.

Arnstad havde Kompany som træner gennem to år, og den nuværende Bayern München-træner har haft stor betydning for AGF-profilens karriere.

AGF-spillerne jubler over en scoring.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Han har været meget vigtig for mig. Han var den første træner, jeg havde på seniorniveau, og jeg lærte enormt meget af ham. Han har haft stor indflydelse på min udvikling.

– Det er virkelig fedt at følge ham. Han klarer det supergodt. Jeg er ikke overrasket (over at han i dag er i en storklub som Bayern, red.), siger Arnstad.

Den flotte sæson hidtil resulterede i, at Arnstad i det seneste landsholdsvindue fik debut for Norges A-landshold.

AGF - med Kristian Arnstad fra start - møder FC Nordsjælland fredag aften klokken 19:00.

Ingen ændringer hos AGF – FCN tvunget til bytte

Mest læste

Notifications

Notifikationer