Nuno har endnu ikke knækket koden i West Ham – slået af Leeds Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Nuno har endnu ikke knækket koden i West Ham – slået af Leeds

West Ham har kun vundet én kamp i denne Premier League-sæson.

Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Der er store problemer i det østlige London.

I september blev Graham Potter smidt på porten, og ind blev portugisiske Nuno Espirito Santo, der i den forgangne sæson havde succes i spidsen for Nottingham Forest, hevet ind for at vende skuden.

Det er dog ikke sket endnu. Faktisk har Nuno stadig kun hentet et enkelt point til West Ham i sin lille måned som cheftræner, og det var i den første kamp mod Everton.

Fredag gik turen til Leeds, der, ligesom West Ham, skal forsøge at skrabe point sammen for at tage afstand til bunden af Premier League.

Og det så allerede godt ud kort efter kampstart, for her nettede amerikanske Brenden Aaronson for oprykkerne.

Føringen blev yderligere udbygget efter et kvarter, da Joe Rodon gjorde det til 2-0.

Måske er heldet bare ikke på West Hams side. For først måtte Nuno tage sin 19-årige wingback Oliver Scarles af banen med en skade, og efterfølgende fik gæsterne også annulleret et mål efter et VAR-tjek.

Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Eneste lyspunkt for The Irons kom i anden halvleg. Det var dog alt for sent, at West Ham fik scoret sit mål, som faldt i det 90. minut.

Leeds trækker derfra tre point ud af opgøret, som de vinder med 2-1 over West Ham.

Det sender oprykkerholdet op på en foreløbig 13. plads i Premier League, mens West Ham med sine kun fire point efter ni kampe ligger andensidst.

Under dem befinder Wolverhampton sig, der netop har modtaget en kæmpe bøde.

Læs mere om det herunder:

Ramte person med bold – PL-træner idømt kæmpe bøde

Mest læste

Notifications

Notifikationer