Niels Frederiksen undskylder efter europæisk fadæse Foto: Aleksandra Szmigiel/REUTERS

Niels Frederiksen undskylder efter europæisk fadæse

Der er ingen undskyldninger, siger den danske cheftræner.

Niels Frederiksen folder sin hænder
Foto: Aleksandra Szmigiel/REUTERS

Niels Frederiksen og Lech Poznan løb ind i et decideret choknederlag torsdag aften i Conference League.

Her mødte de upåagtede Lincoln Red Imps fra Gibraltar på udebane i et opgør, der på papiret burde være en smal sag for det polske mesterhold.

Sådan gik det imidlertid ikke for Niels Frederiksen og hans tropper, der måtte se sig slået efter et sent mål.

Niels Frederiksen folder sin hænder
Foto: Aleksandra Szmigiel/REUTERS

Allerede efter en lille halv time kom Lech Poznan bagud, efter at Kike Gomez scorede for hjemmeholdet.

Efter 77 minutter fik Superligakendingen Mikael Ishak dog bragt balance i regnskabet med en scoring på straffespark, men to minutter før slutfløjet kunne Lincoln igen bringe sig foran.

Her var det Oliva Rutjens, der gjorde det onde ved Niels Frederiksens mandskab.

Kampen sluttede 2-1 og dermed var det en slagen Niels Frederiksen, der troppede op på pressemødet efter kampen. Og den danske træner så sig da også nødsaget til at lægge sig fladt ned og undskylde til klubbens fans.

- Jeg ser hos mine spillere og hos mig selv en enorm skuffelse over det, der skete. Vi skal stille større krav til os selv og nå et højere niveau, både i forhold til vores præstation og det, vi viser på banen. Derfor er der så stor skuffelse i vores lejr

- Vi er skuffede, og fansene fortjener vores oprigtige undskyldning for denne præstation. Der er ingen undskyldning for det, der skete i dag. Vi burde slet ikke bruge ordet ‘undskyldning', sagde Niels Frederiksen ifølge goal.pl.

Med aftenens resultat ligger Lech Poznan nummer 15 i Conference Leagues ligafase.

Niels Frederiksen var godt tilfreds – men så kom Thomasberg også til Polen

Mest læste

Notifications

Notifikationer