Medie: Ghana vil nappe Brøndby-talent fra Danmark Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Medie: Ghana vil nappe Brøndby-talent fra Danmark

Black Stars har udset sig en potentiel kommende landsholdsspiller i Danmark.

Noah Nartey jubler vild under kampen mod AGF.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dobbelt statsborgerskab.

En ikke helt uvæsentlig detalje i fodboldens verden, der for for de spillere, som har det, kan åbne døren til mere end bare ét landshold.

En af de spillere er Brøndby IF's Noah Nartey.

Godt nok er han født og opvokset i Danmark, men han har ghanesiske rødder - og dermed også mulighed for at tilvælge en landsholdskarriere for Ghana.

Og netop de overvejelser ser ud til at blive aktuelle det 20-årige talent.

I hvert fald skriver den ghanesiske udgave af Flashscore, at Black Stars har blikket rettet mod Noah Nartey.

- Brøndbys Noah Nartey fortsætter med at vokse i den danske Superliga. Den danskfødte midtbanespiller, med ghanesiske rødder, bliver fulgt tæt af Ghanas tekniske afdeling, der ser ham som en spiller i stil med Daniel Kofi-Kyereh, skiver mediet.

Noah Nartey jubler vild under kampen mod AGF.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Daniel Kofi-Kyereh gør sig på den offensive midtbane i Freiburg.

Noah Nartey har repræsenteret de danske ungdomslandshold hele vejen fra U17 til og med U21-landsholdet, hvor han står noteret for 10 kampe.

I denne sæson står han noteret for tre mål og to oplæg i 12 Superliga-kampe.

Mediet beretter også om flere navne på blokken i Ghana. Blandt andre skulle den afrikanske nation også arbejde på at få Callum Hudson-Odoi og Eddie Nketiah til at vælge Black Stars.

Ghana kvalificerede sig tidligere på måneden til næste års VM-slutrunde i USA, Canada og Mexico.

Mest læste

Notifications

Notifikationer