FCN-skurk lægger sig fladt ned: Det var for farligt Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

FCN-skurk lægger sig fladt ned: Det var for farligt

Mark Brink forstod godt, at situationen var nødt til at give rødt.

Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Det var lige ved og næsten for FC Nordsjælland.

Endda til trods for, at Mark Brink i det 54. minut blev udvist efter et VAR-tjek.

Først var det et gult kort, der blev uddelt efter Brinks tackling af AGFs Markus Solbakken, men det blev omstødt til et rødt i stedet.

På bagkant kan hovedpersonen godt selv se, at det blev for farligt i situationen.

- Jamen, jeg må lægge mig fladt ned. Det er jo på ingen måde min intention, at det skal blive ondsindet, eller at jeg skal gå ind på nogen. Min intention er bare at give et indkast væk, for at de ikke får en farlig situation.

Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

- Nu har jeg set den igen, og kan godt se, at det bliver for farligt. Det er uden hensyn til Solbakken, så det må jeg lægge mig fladt ned. Jeg er selvfølgelig ked af, at han skal udgå, og jeg er enormt ked af, at mit hold skal spille i undertal i 40 minutter, siger Mark Brink til Viaplay.

Se situationen, hvor Mark Brink tildeles det røde kort, i videoen over artiklen.

Det betød efterfølgende, at gæsterne var tvunget til at stille sig langt ned på banen, og det var også tæt på at kaste point af sig.

I hvert fald indtil Frederik Emmery dukkede op.

Læs om kampen og se målet i artiklen herunder:

Teenager bliver matchvinder for AGF i kampens døende minutter

Mest læste

Notifications

Notifikationer