Talentspires kontrakt skal forlænges, forsikrer Schmedes Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Talentspires kontrakt skal forlænges, forsikrer Schmedes

Brøndby arbejder på en ny kontrakt med Jacob Ambæk.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

På kort tid er Jacob Ambæk gået fra at være et relativt ukendt navn til nu at være kendt af alle, der følger Superligaen.

Med kun halvandet år tilbage af sin kontrakt med Brøndby, så lægger Vestegnsklubbens sportsdirektør ikke skjul på, at det er noget, der arbejdes på at forlænge.

Det fortæller Benjamin Schmedes til Viaplay i et interview, du kan se i fuld længde over artiklen.

- Vi er først og fremmest glade for at have Jacob (Ambæk, red.) på kontrakt i halvandet år mere.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Men det er heller ingen hemmelighed, at vi selvfølgelig gerne vil sikre os, at vores spillere bliver så lang tid som muligt i vores klub, at vi har dem beskyttet fra markedet og har tid til at udvikle dem til at nå deres fulde potentiale.

- Det skulle gerne være målet for både spilleren og klubben, at vi hjælper spilleren til toppen af sit potentiale med vores set up og forbereder dem til næste skridt, som i bedste fald hænger sammen med en økonomisk gevinst, siger Benjamin Schmedes.

Den 17-årige angriber har fået spilletid i de fem seneste Brøndby-kampe.

Senest scorede Ambæk også sit første mål i Superligaen. Det gjorde han mod Superligaens førerhold fra AGF i den intense søndagskamp, der endte 3-3.

Også på landsholdet har Jacob Ambæk vist sig flot frem.

Læs om tankerne om det unge Brøndby-talent hos Rasmus Würtz, der er assistenttræner på det danske U18-landshold.

Würtz så Ambæks potentiale på U18-landsholdet før BIF-gennembrud

Mest læste

Notifications

Notifikationer