Schweizere fyrer tidligere United-assistent
Mitchell van der Gaag er fortid i FC Zürich.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Mitchell van der Gaag har fået sparket i FC Zürich.
Det oplyser den schweiziske klub på sin hjemmeside.
Dermed blev det ikke til mere end 11 kampe i spidsen FC Zürich for den 54-årige hollænder.
Han efterlader den schweiziske klub på 8. pladsen i den hjemlige liga.
Jobbet i FC Zürich var Mitchell van der Gaags første cheftrænerjob siden 2019.
I mellemtiden har han været assistent for Erik ten Hag i både Ajax og Manchester United.
Hele 114 kampe havde de to hollændere sammen i den engelske storklub.
Det bliver assistenttræner Dennis Hediger, der nu overtager jobbet midlertidigt i FC Zürich.













