Rieper trods svær periode: Vi skal huske glæden Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Rieper trods svær periode: Vi skal huske glæden

Trods en hård periode skal Fredericia huske at nyde, at de spiller Superliga, forklarer anfører Frederik Rieper.

Frederik Rieper har hænderne på hofterne
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Fredericia

Efter en forrygende start på Superligaen for FC Fredericia, har holdet fra fæstningsbyen på seneste haft svært ved at sætte point ind på kontoen.

For mange af spillerne, er det deres første møde med Superligaen.

Det er det dog ikke for Frederik Rieper, som kortvarigt smagte på Superliga-tilværelsen med Silkeborg, inden han takkede ja til Fredericia og førstedivisionen.

Nu hedder den Superliga igen, og den rejse, han selv og holdet har været på, skal Fredericia dog huske sig selv på i de svære perioder, fortæller han til Campo.

Frederik Rieper har hænderne på hofterne
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det er klart, at det har været sindssygt fedt. Vi har mange på vores hold, der måske ikke før har spillet etableret på Superliga-niveau.

- Så det er klart, at individuelt er det kæmpestort, og det er også noget af det, vi skal bruge.

Det er selvsagt sværere modstand, Fredericia står overfor i Superligaen, hvilket også har udmøntet sig en periode uden sejr siden august. Men det gælder om at huske glæden, understreger Rieper.

- Den der glæde og gåpåmod med, at det er sgu fedt og stort at rende rundt og spille Superliga - det skal vi blive ved med at huske. Også i de hårde perioder, hvor man måske føler, at modstanderholdene straffer en ekstremt hårdt og er dygtige.

Selvom pointhøsten måske ikke har vist det i den seneste tid, har Fredericia spillemæssigt vist fine takter - dog uden den nødvendige effektivitet der skal til, hvis der skal point på kontoen. Men trods den magre pointhøst skal Fredericia huske sig selv på at spille deres eget spil - dét spil, der fortjent bragte dem op i Superligaen i første omgang.

- Så skal vi huske den her glæde ved, at vi har fortjent - igennem en hel sæson sidste år - at spille, hvor vi gør. Og fortsætte med at gå ud og nyde det og spille med den glæde og den optimisme, som vi har set, at vi kan gøre, når vi er allerbedst, forklarer Rieper.

Optimistisk Fredericia-boss: Vi kan komme et bedre sted hen

Mest læste

Notifications

Notifikationer