Måltørke for Mortensen: Offer for min egen succes Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Måltørke for Mortensen: Offer for min egen succes

Patrick Mortensen oplever, at modstanderne bruger meget krudt på at dække ham op, fortæller han til fanmediet ksdh.dk.

Patrick Mortensen peger
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er efterhånden ved at være lidt tid siden, at sidste sæsons Superliga-topscorer Patrick Mortensen har scoret.

Ikke siden 4-1-sejren mod Fredericia i august, har den rutinerede AGF- angriber fundet vej til netmaskerne.

Det er dog ikke noget, han selv tager så tungt. Han bidrager nemlig med mere end mål, fortæller han til mediet ksdh.dk.

Patrick Mortensen peger
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg bliver selvfølgelig målt på mål, men heldigvis bliver jeg også målt på mange andre ting af staben og af mig selv.

- Så er det nogle gange, at så rammer den ikke lige mig, så rammer den nogle andre. Lige nu nyder jeg bare at spille fodbold, og så er jeg sikker på, at målene nok skal komme.

Det er dog også angriberens egne præstationer, der gør, at arbejdsbetingelserne er blevet sværere i Superligaen, fortæller han. Han oplever nemlig, at modstaderne har mere fokus på ham i kampene.

- Selvfølgelig vil man gerne score, men jeg kan også mærke, at jeg bliver offer for min egen succes.

- Der bliver brugt rigtigt meget krudt på at dække mig op, og det er jo fedt, at vi kan udnytte det på en anden måde, hvor folk som Kristian Arnstad får plads til at komme ind og bruge sit hoved mod Brøndby, fortæller han til ksdh.dk.

Næste gang Patrick Mortensen har muligheden for at komme på tavlen igen allerede fredag. Her møder de FC Nordsjælland på hjemmebane i et opgør, der sparkes i gang klokken 19.00.

Arnstad inden FCN: Vi kan slå hvem som helst

Mest læste

Notifications

Notifikationer