Danskerklub smed første ECL-sejr i dyb tillægstid
BK Häcken var foran mod Vallecano indtil kampen ramte 103 minutter.

Torsdag var svenske BK Häcken millimeter fra at hente sin første sejr i denne sæsons Conference League.
Men det lykkedes akkurat ikke mod spanske Vallecano.
Det endte nemlig 2-2 mellem de to på et mål i den dybeste tillægstid.
Det var Vallecano, der kom bedst fra start. Kampen var et kvarter gammel, da Alvaro Garcia nettede til 1-0.
Kort før pausen fik danskerklubben, der i aftenens opgør havde to danskere med fra start og en på bænken, udlignet på et mål af Julius Lindberg.

Häcken troede, at Isak Brusbergs mål til 2-1 ville sikre dem den første europæiske sejr i denne sæson.
Men kampen endte med at have en hel del tillægstid. Så meget, at Vallecano i 13 minutters tillæg fik tildelt et straffespark, som de scorede på.
Den lange tillægstid skyldtes blandt andet det lange VAR-tjek, der gav Vallecano det pointgivende straffespark.
Derfor endte det 2-2 mellem BK Häcken og Vallecano.
Mikkel Rygaard og Silas Andersen var begge med i startopstillingen, men blev udskiftet undervejs.
Sanders Ngabo så med fra bænken.

Rayo Vallecano













