Uigennemtrængeligt fort: Arsenal knuser alt og alle på Emirates Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Uigennemtrængeligt fort: Arsenal knuser alt og alle på Emirates

Den engelske storklub har endnu til gode at smide point på hjemmebane i Champions Leagues ligafase under Mikel Arteta.

Mikel Areta kigger ind mod banen på Emirates Stadium.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Et fort, en borg eller bare en stærk hjemmebane.

Uanset hvad de kalder det i Arsenal, går det uhyre godt når klubben fra det nordlige London tager imod internationale modstandere i Champions League på Emirates Stadium. Især i gruppespillet - eller ligafasen, om man vil.

Senest blev det tirsdag til en 4-0-sejr over Atletico Madrid.

Og netop det resultat afspejler i virkeligeden ganske godt, hvad Arsenal plejer at gøre ved sine Champions League-gæster.

Det var nemlig Arsenals niende hjemmekamp i ligafasen i Champions League under ledelse af Mikel Arteta.

Alle ni kampe er blevet vundet - og hvad endnu mere imponerende er, så har Arsenal ikke lukket så meget som ét eneste mål ind endnu.

Målscoreren hedder således 27-0 i de kampe.

Det oplyser Arsenal på sin hjemmeside.

Mikel Areta kigger ind mod banen på Emirates Stadium.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Den største sejr i de kampe kom i efteråret 2023, da franske Lens blev sendt hjem med en snitter på 6-0.

Senest Arsenal indkasserede et mål i Champions League-gruppespillet på hjemmebane var tilbage i 2016, hvor ingen ringere end Alex Iwobi scorede et selvmål i 2-2-kampen mod Paris Saint-Germain.

Med til historien hører det, at Arsenal ikke spillede Champions League fra og med 2017/18-sæsonen til og med 2022/23-sæsonen.

Du kan se højdepunkter fra Arsenals sejr over Atletico Madrid nedenfor:

Mest læste

Notifications

Notifikationer