Sporting snyder Marseille til sidst
Marseille blev reduceret til ti mand i første halvleg, men formåede næsten at få et resultat i Lissabon.

Marseille kom tidligt foran i Champions League-kampen mod Sporting CP, men fik en mand smidt ud i slutningen af første halvleg.
Dog lykkedes det næsten Roberto De Zerbis mandskab at skrabe et point med hjem.
Kaptajn Morten Hjulmand og Pierre-Emile Højbjerg startede inde for deres respektive mandskaber, imens Matt O'Riley kom ind til anden halvlegs start for Marseille.
Sommerindkøbet Igor Paixão sørgede for en fantastisk start for Marseille, da han efter 14 minutters spil bragte gæsterne foran.
Den føring holdt til halvleg, men kort før pausen fik den tidligere Chelsea-back Emerson Palmieri sit andet gule kort, og kunne derfor gå tidligt i bad.
Marseille var altså foran til anden halvlegs start, men skulle få det svært.
Efter 69 minutters spil fik Morten Hjulmands mandskab udlignet, da Geny Catamo fra Mozambique fik udlignet.
Marseille havde ryggen mod muren hele anden halvleg, og måtte også overgive sig til sidst.
Den indskiftede brasilianske angriber Alisson Santos fik sparket Sporting foran 2-1 efter 86 minutters spil, og det resultat holdt også til fuld tid.

I London holdt et ungt Chelsea-hold fest mod Ajax.

Marseille
Sporting CP












