Mål, mål og atter mål: Næstflest nogensinde i Champions League Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Mål, mål og atter mål: Næstflest nogensinde i Champions League

Tirsdag aften bød på ualmindeligt mange scoringer i Champions League.

Bolden på vej i mål i kampen mellem Leverkusen og Paris Saint-Germain.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Der flød med mål i Champions League tirsdag aften.

Paris Saint-Germain knuste Kasper Hjulmands Bayer Leverkusen med 2-7 på udebane, PSV nedlagde Napoli med 6-2 og Barcelona sendte Olympiakos hjem med et 6-1-nederlag i bagagen.

Kun i opgøret mellem Kairat og Pafos blev der ikke scoret mål.

Alt i alt blev der scoret intet mindre end 43 mål i ni kampe tirsdag aften.

Det giver et gennemsnit på 4,8 mål per kamp.

Ifølge Opta er der dermed tale om det næsthøjeste målsnit på en Champions League-aften nogensinde - forudsat at der er blevet spillet minimum fire kampe den pågældende aften.

For præcis 11 år siden blev der nemlig scoret 40 mål den 21. oktober 2014. Der blev dog kun spillet otte kampe den aften, så gennemsnittet hedder fem per kamp.

Bolden på vej i mål i kampen mellem Leverkusen og Paris Saint-Germain.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Du kan se tirsdagens 43 Champions League-mål nedenfor:

Mest læste

Notifications

Notifikationer