Galatasaray tryner de norske mestre i Champions League
Der var klasseforskel, da de tyrkiske mestre stod overfor de norske mestre i Champions Leagues ligafase.

Danske Kasper Høgh var som vanligt i startopstillingen, da Bodø/Glimt var taget en tur til Tyrkiet for at møde Galatasaray i Champions Leagues ligafase.
De norske mestre har i de første kæmpe taget point fra Slavia Prag og Thomas Franks Tottenham, men onsdag aften viste Galatasaray sig som en for stor udfordring for Bodø/Glimt.
Allerede efter tre minutter kunne målfarlige Victor Osimhen give hjemmeholdet en drømmestart, da angriberen med en kontrolleret inderside bragte tyrkerne foran med 1-0.
Selvsamme Osimhen var på spil igen senere i første halvleg, da føringen blev fordoblet.
Dermed så det efter pausen for alvor svært ud for nordmændene, og det skulle endnu værre.
Efter en times spil var det Osimhens angrebskollega Yunus Akgun, der gjorde det til 3-0 og definitivt sikrede Galatasaray sejren.
Kasper Høgh blev skiftet ud ikke længe efter, og ind kom blandt andet danske Villads Nielsen.
Han var på banen i de sidste 20 minutter og kunne se holdkammeraten Andreas Helmersen heade et trøstemål til slutresultat 1-3.

Mikkel Bro Hansen, Mathias Jørgensen og Anders Klynge så til fra bænken for Bodø/Glimt.
Tirsdag aften blev der scoret uhyggeligt mange mål i Champions League.
Læs mere og se alle målene i artiklen herunder:

Bodø/Glimt
Galatasaray












