Dadason kan overhale indenom: Kan det ingen andre kan Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2025

Dadason kan overhale indenom: Kan det ingen andre kan

Viktor Dadason har allerede efter kort tid vist sig som løsningen på det angrebsproblem, Neestrup har i FCK.

Viktor Dadason I FCK. Champions League: FC Copenhagen - Borussia Dortmund
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2025

📍 Campo i Parken

Det blev til et hårdt 2-4 nederlag mod Dortmund for F.C. København.

Men ikke uden lysglimt i det resultatmæssige mørke, som de danske mestre for tiden befinder sig i.

Der var flere momenter i kampen og hele perioder, hvor løverne bed fra sig og i glimt lignede et hold, der godt kunne gå hen og overraske mod det tyske storhold.

Et af de lysglimt var 17-årige Viktor Dadason, som kom ind i kampens slutfase og reducerede til et ligegyldigt 2-4-resultat.

Men måske kan det vise sig som starten på en løsning på Neestrups 9'er-problem.

Viktor Dadason I FCK. Champions League: FC Copenhagen - Borussia Dortmund
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2025

Du sagde klokkeklart i går, at du efterspurgte en 9'er. Er det sådan en rolle, han (Dadason, red) kan udfylde?

- Ja, på den korte bane håber vi på, at han kan, svarede Neestrup på Campos spørgsmål i Mixed Zone efter kampen.

- Han har sit boksspil. Det han kan, er der ikke andre, der kan. Derfor kan han vise sig som en joker - uden at skulle lægge for meget pres på den unge mand. Men frem mod jul så er det jo også sådan i FC København, at du har lov til at overhale indenom.

At han går ind og scorer i dag, hvad viser det dig?

- Det viser mig, at det er en spiller, som vi - hele tiden har vist - har et stort talent. Det har jo ikke noget at gøre med det, jeg sagde i går, fortalte Jacob Neestrup til Campo og den øvrige presse.

- Men en spiller, der har et stort talent, og det er vigtigt, at han kan komme ind og bidrage. Men det skal også være det krav, der er, at vi skal have spillere, der nu skal kunne gå ind og bidrage til FC København fra vores talentafdeling.

- Det er jo sådan, det skal være. Og vi er glade for den start, han har fået. Og han kommer jo til at få flere muligheder og flere kampe i forhold til at vokse ind med de holdkammerater, der er her. Både på den korte og på den lange bane.

Jacob Neestrup og co. har indtil videre blot indsamlet ét point efter tre kampe i Champions League-ligafasen.

Og på mandagens pressemøde forud for kampen - udtalte den københavnske cheftræner, at han har nedjusteret FCK's forventninger til Champions League.

Neestrup nedtoner CL-ambitioner: Skal vare vores mund

Mest læste

Notifications

Notifikationer