Wass er langt fra færdig: Stopper når Nørgaard kommer hjem
Daniel Wass lægger ikke skjul på, at karrieren synger på sidste vers.

Daniel Wass' karriere lakker så småt mod enden.
Brøndby IF-veteranen har rundet 36 år, og inden alt for længe skal der sættes punktum på en lang og flot karriere, der har taget ham til store fodboldadresser i udlandet som Benfica, Valencia og Atlético Madrid.
Stoppet nærmer sig, og Wass er åben omkring, at Brøndby-fansene snart må forberede sig på hans karrierestop.
- Jeg bliver ved, indtil jeg ikke gider mere. Jeg har det godt, men det kan ændre sig om seks måneder. Lige nu kunne jeg godt tænke mig i hvert fald at få et år mere.

- Der kommer Christian Nørgaard nok også hjem, så det passer fint nok, siger Daniel Wass i TV 2 Sport-programmet 'Totalfodbold'.
Wass vendte hjem til Brøndby i 2022, efter han forlod klubben 11 år forinden. Den tidligere landsholdsspiller har i karrieren også været forbi Fredrikstad, Évian og Celta Vigo.
Om Wass får ret i sin Christian Nørgaard-forudsigelse må tiden vise, men hvorom alting er har Arsenal papir på Nørgaard frem til 2027.
Mens Wass er i karrierens efterår, er en Brøndby-holdkammerat ved at få sit store gennembrud i en meget ung alder:

Brøndby IF
Christian Nørgaard
Daniel Wass












