Optimistisk Fredericia-boss: Vi kan komme et bedre sted hen Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Optimistisk Fredericia-boss: Vi kan komme et bedre sted hen

Fredericia har ikke vundet i Superligaen siden august, men holdet har niveau til mere, spår Michael Hansen.

Michael Hansen foran et Superliga-skilt
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Fredericia

FC Fredericia er inde i lidt af en pointmæssig krise.

Ét point i de seneste seks opgør er det blot blevet til for holdet fra fæstningsbyen, der går en svær periode i møde.

Her venter blandt andre FC Midtjylland, F.C. København og Brøndby i de kommende fem opgør, men på baggrund af det spil, Fredericia periodevist har vist i Superligaen, tror cheftræner Michael Hansen på, at Fredericia er på vej et bedre sted hen.

Dog afviser han ikke, at tabellen lige nu er retvisende i forhold til det, som Fredericia har leveret. Det fortæller han til Campo.

- Nej, det gør den nok [afspejler vores præstationer].

- Og når den er så tæt, så kunne et enkelt point i en enkelt kamp, hvor de andre så mister to i nogle af de nederlag, vi lige har været igennem - så betyder det jo meget i tabellen. Men når jeg kigger væk fra tabellen, og jeg lader være med at gøre status for runde til runde, så passer det måske meget godt.

Men selvom den pointmæssige høst måske er meget retvisende, så er der nogle spillemæssige takter, som gør, at Michael Hansen er optimistisk frem mod de kommende kampe.

- Der har været nogle - specielt måske nogle halvlege - hvor jeg synes, at vi kan bidrage mere for os selv. Men vi er også oppe mod nogle modstandere, hvor vi virkelig skal være skarpe på det.

- Der har også været rigtig mange halvlege - det er nok dem, jeg hæfter mig mest ved - hvor jeg synes, det har været godt. Vores udtryk har været godt, og vores hold har været godt. Holdet har gjort det godt, og indskiftningerne har gjort det godt. Det er sådan mere den periode, jeg prøver at kigge på - hvordan kan vi i den næste periode få noget mere af det.

Du kan se interviewet øverst i artiklen.

Michael Hansen foran et Superliga-skilt
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Skader er ikke nogen undskyldning

Det er også en anden grund til optimisme for Fredericia-bossen.

For mandskabet fra fæstningsbyen har været hårdt ramt af skader i indeværende sæson, men her er der bedring i horisonten, fortæller Michael Hansen. Dog afviser han, at skaderne er grunden til den skuffende pointhøst i den seneste periode.

- Vi har lidt flere spillere, der begynder at blive klar. Vi har været forholdsvis hårdt ramt og skader i en længere periode nu, som måske ikke har fået så meget opmærksomhed. Vi har heller ikke selv meldt noget ud, fordi det er ikke nogen undskyldning for os.

Gustav Marcussen råber
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Men med tilbagevendende spillere og flere gode halvlege i grundspillet første halvdel, er der grund til optimisme, spår Michael Hansen.

- Jeg fornemmer faktisk - i et meget svært kampprogram, når du kigger på
hvem vi skal møde - fornemmer jeg måske godt, at vi kan komme hen et bedre sted. Hvor mange point det er nok til, det ved jeg ikke, men vi vil skrabe alt det til os, vi kan inden jul.

Næste gang, Fredericia er i aktion, er på søndag. Her tager de imod FC Midtjylland på hjemmebane i et opgør, der fløjtes i gang klokken 14.00.

Fredericia spillede en af sine gode halvlege mandag aften. Det kan du læse mere om herunder.

Skuffet Rieper: Vi spiller lige op i første halvleg

Mest læste

Notifications

Notifikationer