Neestrup nedtoner CL-ambitioner: Skal vare vores mund Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Neestrup nedtoner CL-ambitioner: Skal vare vores mund

Jacob Neestrup har nedjusteret F.C. Københavns CL-forventninger grundet klubbens skadestituation.

Jacob Neestrup for F.C. København.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍 Campo til FCK-pressemøde

Det er nok de færreste FCK-fans, der har glemt deres Champions League-kampagne for to sæsoner siden.

Her gjorde de forsvarende danske mestre ikke kun god figur, men formåede faktisk mod alle odds at gå videre fra dødens gruppe som toer bagved Bayern München, men foran Manchester United og Galatasaray.

Der kunne københavnerne gå på vandet med præstationer, de stablede på benene hjemme i Parken. Men for F.C. København anno oktober 2025 er virkeligheden ikke helt den samme.

Jacob Neestrup for F.C. København.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Altså jeg er jo ked af at sige det, startede Jacob Neestrup med at svare på spørgsmålet, der gik på Jacob Neestrups CL-ambitioner for den indeværende sæson.

- Men hvis du har den situation, vi er i, og hvis F.C. København skal gå videre, som vi gjorde for to år siden, så skal vi helst have alle vores bedste spillere til rådighed. Men når det er så mange, så bliver det svært.

Derefter var det en noget fattet, men også slukøret, F.C. København-træner som måtte erkende, at prioriteterne, som de ser ud lige nu, primært går på at komme tilbage til den form, de har vist tidligere på sæsonen.

Men at sætte næsen op efter mere i Champions League. Det er ikke en forventning, men en frynsegode, som kommer, hvis det kommer.

- Så for mig handler det om at nedjustere lidt og sige, at vi tager den berømte 'en kamp ad gangen'. Der bliver det den gode præstation, der skal bære os tilbage i det spor, vi gerne vil være på, sagde Jacob Neestrup på mandagens pressemøde forud for CL-kampen mod Dortmund.

- Og så er det jo sådan, at de gode præstationer øger sandsynligheden for at vinde fodboldkampe. Hvis vi kan gøre det og vinde undervejs, så er det super. Men lige nu er vi i en situation, hvor vi måske også skal vare vores mund i forhold til vores ambitioner og kigge på det, det virkelig handler om for os - at præstere godt i morgen i, og så sørge for at holde trit med de andre i Superligaen i resten af 2025.

Men det bliver ikke med livet og lemmerne som indsats, at F.C. København sætter jetonerne på all-in i jagten på sejren.

- Det er ikke sådan, at hvis kampen står uafgjort i morgen, at jeg så kaster alt ind for, at nu skal vinde den kamp i morgen. Der bliver det en analyse af kampen, som den er til hver en tid. Så jeg kigger ikke mere på det der, det må jeg indrømme, udtalte Jacob Neestrup.

- Vinder vi i morgen, fedt, og så tager vi den herfra. Men for mig, der handler det om helheden i at få det her F.C. København-hold tilbage på det spor, hvor vi skal være.

Og det såkaldte spor, som Jacob Neestrup referer til, er tilbage på sejrskurs.

For spillet har ikke været prangende, det erkendte cheftræneren på selvsamme pressemøde. Læs mere om det her.

Neestrup lægger sig fladt ned: Kritikken er berettiget

Mest læste

Notifications

Notifikationer