Målmaskinen er i gang igen: Arsenal smadrer Atlético Madrid Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Målmaskinen er i gang igen: Arsenal smadrer Atlético Madrid

Viktor Gyökeres var tilbage i omdrejninger tirsdag aften.

Viktor Gyökeres fejrer et mål for Arsenal.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Arsenal
v v v v v
4 : 0
2.16
xG
0.67
Slut
Atletico Madrid
v v v u v
Gabriel Magalhães
57'
Gabriel Martinelli
64'
V. Gyökeres
70'

Arsenals svenske målmaskine kom tilbage på sporet tirsdag aften efter syv kampe for The Gunners uden mål.

Viktor Gyökeres bidrog nemlig med to kasser, da Arsenal spillede Atlético Madrid ud af brættet efter en sublim anden halvleg.

Første halvleg var næppe noget at skrive hjem om, men Mikel Arteta må have sagt de helt rigtige ting i løbet af pausen.

Efter knap en times spil fik Emirates Stadium noget at juble over, da Declan Rice sendte et perfekt frispark ind i panden på Gabriel, der kom galoperende ind i Atlético-feltet og stangede Arsenal i front.

Dernæst blev det også 2-0, da Myles Lewis-Skelley begav sig ud på en vidunderlig dribletur, før han lagde den ud til Gabriel Martinelli, som på smuk vis krøllede bolden ind med højre inderside.

Og så blev det Gyökeres' tur til at gå amok.

Kort efter 2-0-scoringen dukkede svenskeren nemlig op i Atlético-feltet og dirigerede bolden i nettet efter en løs bold, og kort efter kunne han også tegne sig for sin anden scoring i opgøret.

Et hjørnespark blev sendt helt over i bagrummet, hvor Gabriel nok en gang kom stormende, headede bolden på tværs til Gyökeres, der snildt kunne prikke bolden i kassen med låret, før han igen "kunne tage masken på".

Viktor Gyökeres fejrer et mål for Arsenal.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Med den knusende 4-0-sejr fortsætter Arsenals perfekte start på Champions League, hvor det nu er blevet til tre ud af tre sejre.

Næste gang The Gunners skal i aktion i Champions League bliver den 4. november, når turen går til den tjekkiske hovedstad, hvor Slavia Prag byder op til dans.

Mest læste

Notifications

Notifikationer