Bisseck med aktie i Inters store Champions League-sejr
Italienske Inter har maksimumpoint efter de tre første spillerunde i Champions Leagues ligafase.

Yann Bisseck var med fra start for Inter, da holdet jagtede tredje sejr ud af tre mulige i Champions Leagues ligafase.
Modstanderen var belgiske Union Saint-Gilloise, der skulle tilbage på sporet efter et 0-4-nederlag til Newcastle i den forgangne spillerunde.
Men det blev til en stensikker sejr til italienerne, og her spillede den tyske stopper med AGF-fortid en vigtig rolle.
Bisseck fik nemlig headet bolden videre, med lidt held, til Denzel Dumfries, der stod for at bringe Inter foran med 1-0.
Kort før pausen blev det bedre for Inter, der ved Lautaro Martinez kom foran med 2-0.
Efter pausen fortsatte Milan-klubben dominansen og fik fremvunget et straffespark.
Det eksekverede tyrkiske Hakan Calhanoglu til 3-0, inden Francesco Esposito gjorde det til slutresultat 4-0.

Sejren sender Inter til tops i Champions League, hvor de sammen med Paris Saint Germain og Arsenal er de eneste hold med ni point efter de tre første kampe.
Yann Bisseck er trods en start i kampen ikke nødvendigvis Inter-spiller meget længere end til sommer.
Læs mere her:

Yann Bisseck
Union Saint-Gilloise
Inter












