Arteta storroser Simeone: Han kunne få succes alle steder Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Arteta storroser Simeone: Han kunne få succes alle steder

Der er ikke andet end respekt fra Mikel Arteta overfor Diego Simeone.

Mikel Arteta laver fagter.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Tirsdag aften går det løs på Emirates Stadium i det nordlige London.

Her tager Arsenal imod Atletico Madrid, når Mikel Arteta og kompagni jagter sin tredje sejr på stribe i Champions League.

I det tekniske felt hos gæsterne kommer Diego Simeone til at gøre sit for, at Atletico Madrid kan rejse hjem til den spanske hovedstad med point.

Og netop Simone er en mand, som Arsenals manager har stor respekt for.

- Han er åbenlyst en, som jeg ser op til og kan lære fra i mange situationer. Lige med ham er det hans passion, der skiller sig ud.

- Når man tænker på, hvor længe han har været i spillet og i den samme klub med de samme spillere, og alligevel har han stadig evnen til at udstråle sådan en energi og vilje til at vinde. Vi lever i et meget hårdt miljø, så for at overbevise sine spillere skal man være ekstraordinær.

- Hvis han kan gøre sit arbejde i Champions League, som er det højeste niveau i Europa, så kan han gøre det overalt, siger Mikel Arteta ifølge BBC.

Mikel Arteta laver fagter.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Mikel Arteta er den Premier League-manager, der har haft sit job i næstlængst tid. Han tog over i Arsenal i slutningen af 2019 og overgås kun af Pep Guardiola i Manchester City på den front.

Diego Simeone har derimod stået i spidsen for Atletico Madrid siden 2011.

Kampen mellem de to fløjtes i gang tirsdag aften klokken 21.00.

Atletico Madrid-spillerne er forud for opgøret ganske grundigt trætte af Arsenal. Læs mere om hvorfor:

Sure og svedige: Atletico Madrid forlod Emirates uden at være i bad

Mest læste

Notifications

Notifikationer