Ydmygelse: Sønderjyske udspiller Fredericia i Nørgaard-jubilæum Superligakampen mellem Sønderjyske og FC Fredericia på Sydbank Park i Haderslev mandag den 20. oktober 2025.

Ydmygelse: Sønderjyske udspiller Fredericia i Nørgaard-jubilæum

Sønderjyske hentede tre vigtige point mandag aften.

Sønderjyske-spillerne jubler over en scoring.
Superligakampen mellem Sønderjyske og FC Fredericia på Sydbank Park i Haderslev mandag den 20. oktober 2025.
| Sydbank Park | 20 okt 2025-19.00
Sønderjyske
t v u t u
3 : 0
Slut
FC Fredericia
u t v t t
K. Ingason
9'
A. Lyng
43'
R. Vinderslev
68'

Der var ingen slinger i valsen, da Sønderjyske mandag aften satte FC Fredericia på plads med 3-0 hjemme på Sydbank Park.

Thomas Nørgaard stod for 100. gang i spidsen for klubben fra Haderslev, og cheftrænerens jubilæumskamp blev ganske mindeværdig.

Bundbraget fik sig en uhyre livlig start med 20 minutters skydetelt. Begge mandskaber var veloplagte fra start, og chancerne var store i begge ender.

Efter seks minutter kom bolden over målstregen for første gang i opgøret, men Jonatan Lindekilde stod i en offsideposition, og målet blev annulleret.

Bare tre minutter senere lå bolden i målnettet i den anden ende efter en sekvens, hvor en håndfuld Sønderjyske-spillere løb med ind i feltet.

Kristall Ingason kom først på et indlæg fra Mads Agger og sparkede bolden i mål til 1-0.

Sønderjyske-spillerne jubler over en scoring.
Superligakampen mellem Sønderjyske og FC Fredericia på Sydbank Park i Haderslev mandag den 20. oktober 2025.

Længe lignede det, at de to hold skulle gå til pause med et 1-0-udgangspunkt i hjemmeholdets favør, men to minutter før pause kunne Alexander Lyng gøre det til 2-0 med en inderside.

Kampens tredje og sidste mål faldt halvvejs inde i anden halvleg, hvor Rasmus Vinderslev scorede karrierens første Superliga-mål.

Med sejren befinder Sønderjyske sig på syvendepladsen i Superligaen med 15 point. FC Fredericia ligger nummer næstsidst med 11 point.

I weekenden fik et andet bundhold klø:

FC Midtjylland slagtede Vejle i målrig halvleg

Mest læste

Notifications

Notifikationer