Neestrup savner en ægte 9’er: Ikke holdbart Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Neestrup savner en ægte 9’er: Ikke holdbart

Jacob Neestrup ærgrer sig over, at han i tre år ikke har haft en regelmæssig stor angriber til rådighed.

Andreas Cornelius i F.C. København. FCK
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍 Campo til FCK-pressemøde

- Det korte svar er nej, det er det jo ikke.

Sådan lød det første og umiddelbare svar fra cheftræner Jacob Neestrup på mandagens pressemøde, hvor han blev spurgt til, om angrebssituationen var holdbar.

Og det lyder lidt, som om Far ikke er sur, far ærgrer sig.

For Jacob Neestrup er ikke tilfreds med trupsituationen i F.C. København.

Der er tæt på udsolgt på den forreste angriber-pladsen, efter at man i sommer valgte at leje en Amin Chiakha ud til Vejle Boldklub, og at man har mistet Andreas Cornelius til en tilbagevendende skade.

Og ganske vist er der Youssoufa Moukoko. Men Neestrup mangler mere en stor kleppert, der kan skabe ravage i feltet med sin pure tilstedeværelse.

Andreas Cornelius i F.C. København. FCK
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Og det er helt fair, jeg har mange gode spillere. mange gode kombinationsspillere, som mange andre danske hold vil have. Men selvfølgelig er der jo en frustration hos mig, jeg er jo ligesom alle andre, der elsker fodbold og holder af fodbold, fortalte Jacob Neestrup på pressemødet og bankede i bordet for at understrege sin pointe:

- Inde i boksen... der skal der være en 9'er.

- Og der må jeg konstatere, at F.C. København i de sidste tre år har de spillet med falsk 9'er eller alternativ 9'er. Og det kan rigtig, rigtig mange ting. Men det, som det ikke kan, det er fysisk tilstedeværelse.

- Og det er det klart, at der er jeg bare et menneske, hvor frustrationerne på et tidspunkt bliver så stor, at nu kan det her ikke fortsætte. Og det er vel fair nok, at hvis du har holdt det inde i tre år og en måned, så har træneren brug for at have en stor angriber til rådighed hver evig eneste gang, vi spiller en fodboldkamp.

Kort efter blev Jacob Neestrup adspurgt på selvsamme pressemøde forud for Dortmund-kampen, om det arbejde, som den sportslige ledelse i F.C. København - bestående af Neestrup og Sune Smith-Nielsen, ikke har været holdtbart på den anden side af transfervinduet, når man tager Cornelius' skadeshistorik in mente?

Her var Neestrup ikke bleg for at tale ind i vigtigheden af at have en spiller som Cornelius til rådighed.

- Når jeg har den holdning, siger det jo også meget om, hvor vigtig jeg synes, at Andreas Cornelius er for FC København, sagde Jacob Neestrup.

- Hans mesterskabsspil og den europæiske kvalifikationskampagne taler sit tydelige sprog, men vi ved selvfølgelig, at vi har haft udfordringer med at holde Andreas på banen i tilstrækkelig lang tid, og det er en udfordring. Men udfordringer er til for at blive løst.

Manglen på den store, klassiske nier i F.C. Københavns førsteholdstrup har gjort, at Neestrup senest mod Silkeborg sendte 17-årige islandske Viktor Dadason på banen, hvor det blev til en assist for den unge islænding.

Mens en af førsteholdstruppen deciderede angribere i Youssoufa Moukoko først senere blev skiftet ind i opgøret.

Forud for tirsdagens kamp lød det til, at Jacob Neestrup havde droppet de store F.C. Københavnske armbevægelser i Champions League.

På pressemødet udlagde han i hvert fald, at han har valgt at dosere forud for kampen. Læs mere om det her.

Skader på stribe: Andre må mande sig op

Mest læste

Notifications

Notifikationer