Hjulmand inden PSG-møde: Vi vil få chancer Foto: Photo by Ina FASSBENDER

Hjulmand inden PSG-møde: Vi vil få chancer

Kasper Hjulmand har stor tro på sit hold, der tirsdag møder Paris Saint-Germain i Champions League.

Foto: Photo by Ina FASSBENDER

Kasper Hjulmand og Bayer Leverkusen kommer på en rigtig svær opgave, når holdet tirsdag får besøg af Paris Saint-Germain.

Champions League-mestrene kommer til BayArena, og selvom storholdet fra den franske hovedstad må regnes som favoritter, er Hjulmand optimistisk forud for braget.

Det fortæller han på mandagens pressemøde.

– PSG er måske det bedste hold i verden. De har vundet fem trofæer i dette kalenderår. Vi har stor respekt for dem, og det bliver en svær opgave.

– PSG er et hold med topkvalitet på alle positioner og i alle spillets faser. De bygger godt op bagfra, spiller direkte og hurtigt, er stærke én mod én og meget aggressive i deres pres.

Foto: Photo by Ina FASSBENDER

- Det er et af deres våben – men det indebærer også risici og muligheder for os. Vi har tillid til vores eget spil, og jeg tror, vi vil få vores chancer, siger Kasper Hjulmand til Leverkusens hjemmeside.

Opgøret mellem Leverkusen og PSG fløjtes i gang klokken 21:00.

PSG har maksimumpoint i Champions League efter to kampe, mens Hjulmand og kompagni har skrabet to point sammen.

PSG har fået en markant stjerne tilbage fra skade:

Surt show, Hjulmand: PSG-stjerne er klar til comeback

Mest læste

Notifications

Notifikationer