Efter indblanding fra britisk regering: Israelsk klub afviser billetter til fans Foto:Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Efter indblanding fra britisk regering: Israelsk klub afviser billetter til fans

Maccabi Tel Aviv får ikke fans med til Birmingham.

Et Aston Villa flag på Villa Park.
Foto:Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Der bliver tomt i Maccabi Tel Avivs fanafsnit, når den israelske klub gæster Aston Villa.

Kampen mellem den israelske og engelske klub står på Villa Park i Birmingham den 6. november, men det bliver altså helt uden israelske fans.

I første omgang var det politiet i Birmingham, der besluttede ikke at tillade fans af den israelske klub, men den beslutning har fået selveste den britiske regering til at gå ind i sagen.

Alt sammen helt og aldeles nytteløst.

Sent mandag aften har den israelske klub nemlig selv meddelt, at de ikke kommer til at udstede billetter til klubbens fans til udekampen i England.

- Som følge af de hadefulde usandheder er der opstået en giftig stemning, som skaber alvorlig tvivl om vores fans’ sikkerhed. Optrappende retorik og halve sandheder er aldrig sunde – men i dette tilfælde er udtalelserne særligt bekymrende. Ikke blot for Maccabi Tel Aviv eller fodboldens skyld, men for samfundet og dets grundlæggende værdier. Måske bør de bagvedliggende dagsordener granskes nærmere.

Et Aston Villa flag på Villa Park.
Foto:Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

- Vores fans’ trivsel og sikkerhed er altafgørende, og på baggrund af tidligere erfaringer har vi besluttet at afvise enhver billetallokering til udebanefans. Denne beslutning bør forstås i den sammenhæng.

- Vi håber, at omstændighederne ændrer sig, og vi ser frem til at kunne spille i Birmingham under sportslige og trygge rammer i den nærmeste fremtid.

Aston Villa oplyste tdiligere, at det er bekymringer for den offentlige sikkerhed uden for stadionområdet samt evnen til at håndtere eventuelle protester på aftenen, der ligger til grund for beslutningen om ikke at tillade israelske fans til opgøret.

Du kan læse Aston Villas udmelding om kampen mod Maccabi Tel Aviv her:

Aston Villa bekræfter: EL-opgør bliver uden Maccabi-fans

Mest læste

Notifications

Notifikationer