Real Madrid fastholder førsteplads efter dramatisk afslutning
Real Madrid tager en smal sejr mod Getafe og fastholder førsteplads i LaLiga.

Der kommer vanligt ikke mange mål, når Getafe og Real Madrid tørner sammen i LaLiga, og mødet søndag aften blev ingen undtagelse.
Normalt er Real Madrid ellers ret målfarlige, men det fik midterholdet fra Getafe lukket ned for. Næsten da.
For med ti minutter tilbage af opgøret scorede Kylian Mbappe kampens enlige mål, så det endte 0-1 mellem de to mandskaber, der mødtes på Coliseum i Getafe.
Det blev dog ikke uden drama, idet Getafes Allan Nyom efter blot et minut på banen så rødt. Han blev nemlig udvist i det 77. minut.
I det 84. minut var den gal for hjemmeholdet igen, da Alex Sancris modtog sit andet gule kort og dermed også røg tidligt i bad.

Real Madrid-sejren betyder også, at førstepladsen i LaLiga ikke skifter hænder efter den 9. spillerunde, som den ellers ville, hvis kongeklubben kun havde hentet et enkelt point i Getafe.
FC Barcelona, der indtager andenpladsen, har dog mulighed for selv at vinde førstepladsen i næste weekend.
Der skal de to storklubber nemlig mødes i El Clasico på Santiago Bernabéu.
Inden da skal Real Madrid dog først i aktion i Champions League, hvor Juventus kommer på besøg.
Også FC Barcelona haren Champions League-kamp i vente i løbet af ugen inden Olympiakos.
Real Madrid
Getafe












