Frustreret Viborg-anfører: Vi har tydeligvis intet lært
Jeppe Grønning var ikke tilfreds med Viborgs nederlag til OB.

Viborg måtte se sig slået i egen hule af OB.
Fynboerne fik snydt viborgenserne med to hurtige mål i anden halvleg, og det lykkedes aldrig for De Grønne at svare igen.
Det var Viborg-kaptajnen, Jeppe Grønning, meget frustreret over, da han gæstede TV 2 Sports studie efter opgøret.
- Vi har tydeligvis ikke lært noget som helst af de sidste 14 dage. Vi tager ikke vare på muligheden for at afgøre kampen, da vi kan score til 2-0 inden pausen. Og så bliver vi slået ud af, at vi indkasserer mål så nemt i 2. halvleg.
- Det er jo to relativ simple mål, de scorer. Da vi kommer op og lægger pres på i 2. halvleg, kommer der mere plads bagved, og vi skal være bedre til at læse, når der kommer den her fare bag om vores forsvar. Det er ikke noget, vi ikke har trænet på, men udførelsen var ikke god nok.

- Det er da pissefrustrerende, og det gør ondt. Vi har skuffede fans, og vi ved godt, vi skal til at have nogle sejre. Vi laver de samme fejl stort set hver eneste uge, når vi taber, fortæller Jeppe Grønning til TV 2 Sport.
Med nederlaget kan Viborg FF ende med at slutte 12. spillerunde under stregen i 3F Superligaen såfremt FC Fredericia slår Sønderjyske mandag aften.
Du kan læse meget mere om opgøret mellem Viborg og OB lige her:

Viborg FF
OB












