Brøndby tog første stik mod AGF på historisk fodbolddag Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby tog første stik mod AGF på historisk fodbolddag

På Brøndby Stadion slog Vestegnens kvindehold de aarhusianske kvinder.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

To fodboldkampe, én eftermiddag, et stadion.

Brøndby inviterede til kæmpe fodboldfest søndag eftermiddag, hvor både Brøndbys og AGFs kvinde- og herrehold skulle brage sammen på Brøndby Stadion.

En sammensætning, der ikke er set i dansk fodbold før.

De to kvindehold skulle åbne festen, og her fik de blågule i den grad skudt gang i forhåbninger på Brøndby Stadion for det senere topmøde i Superligaen.

Brøndby slog nemlig AGF med 3-0.

Efter kun to minutter var det Brøndbys anfører, Julie Tavlo-Petersson, der headede bolden i mål til en tidlig Brøndby-føring.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kort før pausen gjorde først Dajan Heshemi det til 2-0, inden Emilie Fink satte kronen på en fantastisk første halvleg for hjemmeholdet til 3-0.

AGF fik en svær start på anden halvleg, da aarhusianerne i det 52. minut blev reduceret til ti spillere, da Silke Lynge fik sit andet gule kort.

Undervejs måtte Brøndby også skifte op målmandsposten, da der blev A-Liga-debut til 17-årige Isabella Damm.

Et skår i glæden blev en udvisning til Brøndbys anfører og målscorer, Julie Tavlo, der hev fat i håret på AGFs Mie Lerche. Dermed så hun direkte rødt med få minutter tilbage.

Det ændrer dog ikke på, at Brøndbys kvindehold er tilbage på sejrssporet, Sejren giver Vestegnsklubben en placering som foreløbigt tredje bedst af de danske kvindehold.

Senere skal herrerne forsøge at gøre kvinderne kunsten efter, når Superliga-opgøret mellem Brøndby IF og AGF fløjtes i gang kl. 16:00.

Brøndby-anfører Daniel Wass så med fra sidelinjen under hele opgør. Han er med i truppen, der senere skal op mod Superligaens førerhold, der også har en vigtig spiller, der var tvivlsom, med til opgøret.

Se de to trupper til opgøret herunder:

Trupnyt: Styrket Brøndby-bagkæde brager sammen med AGF
Nøglespiller med i AGF-trup til Brøndby-møde

Mest læste

Notifications

Notifikationer