AGF leverer vanvidscomeback på Brøndby Stadion Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

AGF leverer vanvidscomeback på Brøndby Stadion

AGF hentede Brøndbys 3-1-føring i kampens afslutning.

AGF jubler.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
| Brøndby Stadion | 19 okt 2025-16.00
Brøndby IF
v t v v v
3 : 3
Slut
AGF
v v v v v
Jacob Ambaek
20'
Noah Nartey
52'
Marko Divković
69'
K. Arnstad
68'
Tobias Bech
86'
Y. Badji
90'+2'

Ikke siden starten af august har AGF tabt en fodboldkamp.

Den imponerende sejrsstime under Jakob Poulsen var dog tæt på at nå sin afslutning efter mødet med Brøndby IF, hvor aarhusianerne var uden forsvarsgeneral Frederik Tingager, der er skadet.

Vestegnklubben var indtil de sidste minutter af den ordinære spilletid foran med 3-1, men AGF leverede et vanvidscomeback, der udlignede opgøret.

Würtz så Ambæks potentiale på U18-landsholdet før BIF-gennembrud

Det er ikke længe siden, at den blot 17-årige Jacob Ambæk for alvor brød igennem for Brøndby IF, og mod AGF tog den unge angriber næste skalp i sin udvikling med et føringsmål i en Superliga-topkamp.

Der kom kortvarigt skår i Brøndby-glæden, da Sho Fukuda måtte bæres fra banen på en båre i det 37. minut.

I anden halvleg fortsatte Masterclass-spillerne med at vise sig frem, da Noah Nartey syv minutter efter pausen øgede føringen til 2-0.

AGF jubler.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

AGFs helt store offensive stjerne dette efterår, Kristian Arnstad, headede gæsterne tilbage i kampen efter 68 minutter.

Men glæden for De Hviie varede kort, for Brøndbys Marko Divkovic straffede aarhusianerne minuttet efter.

Det skulle dog alligevel blive en hektisk afslutning på Brøndby Stadion. Indskiftede Sebastian Jørgensen passerede Mats Köhlert og afleverede til Tobias Bech, der gjorde det til 3-2 med fire minutter tilbage.

Og der sluttede det ikke for AGF, for det indskiftede AGF-talent Stefen Tchamche dukkede pludselig op og headede aarhusianerne på 3-3.

Det ender derfor 3-3 mellem Brøndby og AGF. Brøndby misser chancen for at spille sig helt op i nakken på AGF, mens aarhusianerne fastholder førstepladsen suverænt.

Brøndby vandt dog på kvindernes side tidligere på dagen.

Læs mere herunder:

Brøndby tog første stik mod AGF på historisk fodbolddag

Mest læste

Notifications

Notifikationer