Officielt: Nottingham fyrer Ange Postecoglou Foto: Chris Radburn/REUTERS

Officielt: Nottingham fyrer Ange Postecoglou

Efter nederlaget til Chelsea er den australske cheftræner fyret.

Foto: Chris Radburn/REUTERS

Så gik den ikke længere.

Efter et hav af skuffende resultater er Ange Postecoglou blevet fyret i Nottingham Forest.

Det skriver klubben på X.

Her oplyser klubben samtidig, at de ikke har flere foreløbige kommentarer.

- Nottingham Forest Football Club bekræfter, at efter en række skuffende resultater og præstationer, er Ange Postecoglou blevet afskediget som manager med øjeblikkelig virkning, lyder meldingen.

Fyringen kommer i kølvandet på lørdagens nederlag til Chelsea på 3-0.

Foto: Chris Radburn/REUTERS

Ifølge den engelske journalist Ben Jacobs skulle Ange Postecoglou havde fået besked om fyringen kort efter kampens slutfløjt.

Her skulle Nottinghams ejer, græske Evangalos Marinakis, have givet beskeden til Postecoglou. Herefter skulle de to parter kortvarigt have sagt farvel, inden australieren forlod City Ground, Nottinghams hjemmebane.

Forinden nederlaget til Chelsea havde Nottingham Forest også skuffet i Europa League hjemme mod FC Midtjylland, da de danske ulve vandt med 3-2 i det engelske.

Nottingham Forest har ikke vundet en fodboldkamp siden midten af august, hvor man hjemme slog Brentford med 3-1.

Det er samtidig klubbens eneste sejr i sæsonen.

Nottingham kunne intet stille op mod Chelsea

Mest læste

Notifications

Notifikationer