Dansk scoring sender polsk hold fem pladser op i tabellen
Peter Therkildsen var en af de tre Widzew Lodz-spillere, der kom på tavlen.

Der var gang i målscoringerne i den bedste polske række, Ekstraklasa.
Her kom danske Peter Therkildsen blandt andet på tavlen for hjemmeholdet Widzew Lodz, der endte med at vinde med 3-2 over udeholdet Radomiak Radom.
Den tidligere AC Horsens-spiller var på pletten, da han gjorde det til 2-0 i kampen. Scoringen skulle dog vise sig at blive vigtig, da udeholdet reducerede først til 2-1 og kort før tid til 3-2.
Dermed blev det Widzew Lodz, der løber med de tre point, der gør godt i midten af tabellen i Ekstraklasa. Sejren betyder nemlig, at klubben bevæger sig op i tabellen, så Therkildsen og kompagni nu ligger nummer syv.

Det hører dog med til historien, at det er ujævnt fordelt med antallet af spillet kampe i Ekstraklasa, hvorfor flere af holdene under Widzew Lodz i tabellen, har spillet færre kampe.
Scoringen var den første i sæsonen for danske Therkildsen, der efter sæsonpremieren var skadet i seks kampe. Nu er han dog tilbage for sin polske klub og har startet inde de seneste tre opgør. Her har han leveret et oplæg og så altså scoringen mod Radomiak Radom i de seneste to kampe fra sin position som venstre back.
De danske trænere i den bedste polske række står overfor hinanden denne weekend. Læs mere her:















