Conte om skadet Højlund: Var træt og småskadet efter landskampe
Napoli-cheftræneren ville ikke tage en risiko.

Der var ingen Rasmus Højlund på Napoli-holdet, der lørdag tabte til Torino i Serie A.
Napoli bekræftede før kampen, at der var tale om en muskelskade hos danskeren.
Ovenpå nederlaget blev Napolis cheftræner Antonio Conte spurgt til Rasmus Højlunds skade, og her fortalte den italienske cheftræner, at der er tale om en småskade, der ikke skulle risikeres at blive værre.
Samtidig ankom Højlund angiveligt til Napoli efter landskampspausen med brug for at trække vejret.
- Rasmus ankom meget træt fra landsholdet: først spillede han ikke, så spillede han alle kampe for os og for Danmark.

- Han havde et lille problem med låret: Når man spiller hver tredje dag, så kan selv en lille ting blive et problem. Der var ingen grund til at risikere noget, når vi havde alternativer, sagde Antonio Conte på det efterfølgende pressemøde.
Med sig fra landskampene tog Højlund dog heldigvis andet end en småskade med.
Han har nemlig scoret i sine seneste fire kampe, hvor det er blevet til seks mål.
Hvor længe Højlund må sidde ude, oplyses dog ikke.

Napoli
Rasmus Højlund












