To måneder til kontraktudløb: Kan altid stole på Lukas
Jacob Neestrup talte i rosende vendinger om Lukas Lerager, der har to måneder tilbage af sin F.C. København-kontrakt.

📍 Campo til FCK-træning
Som det ser ud lige nu.
Så kommer F.C. København til at miste Lukas Lerager ved årsskiftet, der har været en af Jacob Neestrups mest leveringsdygtige spillere, hvor midtbanespillerens kontrakt med hovedstadsklubben går på datoen.
Der har været tale om flere kontraktudspil fra F.C. København, som den 32-årige midtbanespiller har afvist gang på gang. Senest skulle det angiveligt være på grund af en alt for kort varighed.

Hverken Lerager selv eller cheftræner Neestrup har på noget tidspunkt udtalt sig om spillerens kontraktsituation. Men Jacob Neestrup lægger da ikke skjul på, hvor vigtig en spiller Lukas har været i med- og modgang.

- Jeg har jo set ham som en af vores vigtigste spillere, efter han fik en rigtig dårlig start på 2025 og var ude i næsten alle kampene, indtil vi nærmest skulle spille mesterskabsspil, fortalte Jacob Neestrup til Campo og den øvrige presse til torsdagens træning.
- Derfra har han spillet sig ind igen som en meget, meget vigtig brik i forhold til at skulle vinde the double og i forhold til at skulle kvalificere os til Champions League. Han har været god i vores gode perioder.
- Lukas er altid en spiller, som vi kan stole på, når skibet også tager lidt vand ind, som det jo - uden at vi skal gøre det værre, end det er.
- Men som det har gjort lidt i den forrige blok, hvor præstationer og resultater også har været lidt op og ned, som en meget vigtig spiller for mig, for hans holdkammerater og for F.C. København
Fredag skal Neestrup med Lerager i truppen op imod en stærk modstander i Silkeborg IF, der hjemme på Jysk Park byder op til en omgang kunstgræsbold i Superligaens runde 12.
Her er løverne uden flere af sine nøgleprofiler. Læs mere om det her:

Jacob Neestrup
F.C. København












