Slot glæder sig til United: Bedre end tabellen viser
Arne Slot mener ikke, at stillingen i Premier League yder Manchester United retfærdighed.

Lørdag er der dømt storkamp i Premier League.
Manchester United slår nemlig vejen forbi Anfield, hvor Liverpool og Arne Slot venter.
Men selvom det er et møde mellem 2. pladsen og 10. pladsen i tabellen, så kommer den hollandske manager ikke til at tage let på opgaven.
Han mener nemlig, at Manchester United har leveret præstationer, der rækker til mere end stillingen viser.
- Det er en kamp, hvor vi skal spille op til vores bedste, for United har efter min mening haft en bedre start på sæsonen, end ligatabellen viser, siger Arne Slot på et pressemøde fredag.
Derudover er det også et opgør, som Liverpool-manageren bare helt grundlæggende glæder sig til:
- Jeg glæder mig til alle Premier League-kampe, men måske mere til Manchester United-kampen, for jeg ved, hvor specielt det er. Jeg oplevede i sidste sæson, hvor speciel en kamp det er. Vi ved, at det formentlig er den mest sete kamp verden over, så det er specielt at være en del af.
- En meget interessant kamp og en kamp at se frem til - specielt fordi den spilles på Anfield. Vores fans har været så støttende for os i al min tid her og længe før min tid, og de forstår, at et hold, der har tabt tre kampe i træk [..] Vores hold er nødt til at være klar, men vores fans kan og vil også hjælpe os på søndag, siger han.

Arne Slot og kompagni kommer, som han også selv er inde på, ind til opgøret med tre nederlag på stribe i bagagen.
Kampen mellem de to røde storklubber fløjtes i gang søndag klokken 17.30.
Manchester United
Liverpool
Arne Slot












