Keeperkoks koster Kolding IF dyrt: Taber til bundhold Foto: Thomas Sjørup/Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

Keeperkoks koster Kolding IF dyrt: Taber til bundhold

Kolding IF rejser fra Køge med et nederlag i bagagen.

Nicklas Pedersen peger ind på banen.
Foto: Thomas Sjørup/Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix
HB Køge
t v t t t
2 : 1
Slut
Kolding IF
t t t u v
Mohamad Al Naser
31'
A. Gøthler
65'
A. Nørager
85'

Efter tre nederlag på stribe lykkedes HB Køge med at vinde hjemme mod Kolding IF fredag aften.

Det sker efter slutresultatet på 2-1 i det sjællandske, hvor Kolding IF især vil ærgre sig over en personlig fejl i de bageste geledder.

I forbindelse med 2-0-scoringen til Køge, var det Kolding IF's nummer 99 og målmand, Lennart Moser, der kom galt afsted. Keeperen tog del i det opbyggende spil, og han ventede en kende for længe med at skille sig af med bolden.

Det resulterede i, at hjemmeholdets Alfred Göthler kom ham i forkøbet og blokerede Mosers udspark. Derpå kunne den 18-årige Køge-kant sparke bolden i et tomt mål til 2-0.

Nicklas Pedersen peger ind på banen.
Nicklas Pedersen er cheftræner i HB Køge. Foto: Thomas Sjørup/Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

Forinden var det hjemmeholdets frontløber, Mudi, der havde gjort det til 1-0 efter godt en halv time af opgøret.

En straffesparksscoring af udeholdet bragte spænding tilbage i slutminutterne af kampen. Det var Albert Nørager, der satte reduceringen ind. Men forløsningen udeblev for Kolding IF, og det slutter 2-1 til hjemmeholdet.

Det betyder, at HB Køge er tilbage på sejrssporet efter tre kampe uden point, og noterer sig for sæsonens fjerde sejr. Det resulterer i en aktuel tiendeplads i Betinia Liga.

Kolding IF derimod risikerer at tabe sin plads i top 6 efter nederlaget. Klubben befinder sig dog for nuværende på sjettepladsen, men hvis Aarhus Fremad henter tre point i runden, vil oprykkerne overtage Koldings plads i tabellen.

Du kan se stillingen i Betinia Liga her.

Første kamp i denne runde af landets næstbedste række endte uden vinder efter en overtidsscoring. Læs mere her:

Overtidsscoring forlænger Esbjergs og Hobros sejrsløse stimer

Mest læste

Notifications

Notifikationer