Godt nyt i Frankfurt: Rasmus Nissen kan starte mod Freiburg Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Godt nyt i Frankfurt: Rasmus Nissen kan starte mod Freiburg

Efter godt en måneds pause er der godt nyt for Rasmus Nissen Kristensen.

Rasmus Nissen Kristensen med bolden i en flad hånd.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han har siddet ude i de seneste fem kampe for Eintracht Frankfurt og to landskampe for Danmark.

Den danske landstræner, Brian Riemer, lagde ikke skjul på, hvor stor en stjerne Rasmus Nissen Kristensen har hos ham, og derfor er der gode nyheder til det danske landshold.

Og til Eintracht Frankfurt.

Således kan Frankfurt-cheftræner Dino Toppmöller på fredagens pressekonference bekræfte, at den danske forsvarsspiller er i spil til en startplads i udekampen mod Freiburg søndag.

- Personalesituationen er meget-meget positiv. Rasmus Kristensen er tilbage og en kandidat til en plads i startelleveren. Jessic Ngankam er også tilbage i træning, og dermed er alle gutterne stort set klar til at spille igen.

Også forsvarsspillerens landsmand er tilbage for Frankfurt, og det kan der blive brug for.

Rasmus Nissen Kristensen med bolden i en flad hånd.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Senest vendte Ritsu [Dōan], Farès [Chaibi] og Oscar [Højlund] tilbage til træning i dag. Vi ser frem til nogle fantastiske uger, selvom tidsplanen bliver betydeligt strammere. Det er endnu mere tilfredsstillende, at vi kan udnytte vores fulde potentiale, lyder det fra Toppmöller.

Eintracht Frankfurt spiller hele syv kampe, inden der om 24 dage atter venter en landskampspause, hvor Rasmus Nissen Kristensen altså igen er i spil til de vigtige VM-kvalifikationskampe mod Belarus og Skotland.

Rasmus Nissen Kristensen blev skadet, da Frankfurt tabte til Bayer Leverkusen i det, der var den tidligere danske landstræner, Kasper Hjulmands, debut for Bundesliga-klubben.

Mest læste

Notifications

Notifikationer